Ved loven foretages følgende ændringer i lov nr. 145 af 28. april 1931 om jagten:

1. Ved en ny affattelse af jagtlovens § 14, litra a, stk. 4, gennemføres en forhøjelse af de hidtidige jagttegnsafgifter, hvorved afgiften for det tidligere 2 kr.s jagttegn fremtidig fastsættes til 5 kr., mens betalingen for de hidtidige 5, 10 og 20 kr.s jagttegn forhøjes til 25 kr.

Om baggrunden for disse forhøjelser oplyste landbrugsministeren ved fremsættelsen følgende:

„Ifølge jagtlovens § 14 indbetales jagttegnsafgifterne til en fond, hvis midler bl. a. skal anvendes til etablering af ansvarsforsikring for jagttegnsløserne, til vildtplejeforanstaltninger samt til støtte for jagtforeninger og oprettelse af reservater.

Jagttegnsafgifterne har ikke været reguleret, siden de blev fastsat i loven af 1931, og den siden da stedfundne prisudvikling har medført, at de gældende afgifter ikke kan forventes at ville kunne indbringe tilstrækkelige midler til løsning af nye påtrængende opgaver, uagtet der i de senere år er gennemført betydelige besparelser på forskellige områder.

Til opgaver, hvis løsning efter min opfattelse ikke fortsat kan udskydes, hører bl. a. en forhøjelse af ansvarsforsikringens erstatningssummer, der ved personskade for tiden højst kan andrage 40 000 kr. for en enkelt person, hvilket må anses for utilstrækkeligt.

Endvidere må det anses for ønskeligt at intensivere det jagtkulturelle oplysningarbejde, ligesom jeg må finde det påkrævet, at der skabes mulighed for øget støtte til vildtplejebestræbelser på forskellige områder."

2. Endvidere indsættes i samme paragraf et nyt stykke indeholdende den hjemmel til at give pålæg om afgivelse af oplysninger om nedlagt vildt, der tidligere fandtes i loven om erhvervsøkonomiske foranstaltninger.

3. Yderligere indsættes af praktiske grunde bestemmelserne i §§ 1, 2, 3, 4 og 5 i lov nr. 53 af 5. marts 1954 om tillæg til jagtloven i selve jagtloven som dennes §§ 21, 22, 22 a, 22 b og 22 c.

4. For en gennem længere tid fulgt praksis skabes der nu udtrykkelig lovhjemmel ved indsættelse af følgende nye § 22 d:

„§ 22 d. Vildt, der er fundet dødt i fredningtiden, kan uanset bestemmelserne i § 21 forsendes til zoologiske museer, vildtbiologiske laboratorier og andre lignende institutioner samt til de i § 22 e omhandlede erhvervsdrivende.

Endvidere kan forsendelse ske af vildt, der indfanges eller nedskydes i fredningstiden i henhold til en af landbrugsministeriet meddelt tilladelse."

5. For at undgå, at der ved overtrædelse af jagtlovens fredningsbestemmelser skal ske en yderligere formindskelse af visse sjældnere dyrearter, bestemmes det ved indsættelse af en ny § 22 e, at enhver, der erhvervsmæssigt foretager udstopning eller præparering af pattedyr eller fugle, som omfattes af loven, skal foretage anmeldelse herom til politiet samt føre protokol over, hvad han modtager og afgiver af helårsfredet vildt, så at politiet får mulighed for at føre nærmere kontrol med virksomheden.

6. Endelig er der som en konsekvens af de foran omtalte ændringer foretaget forskellige mindre ændringer og tilføjelser i nogle af jagtlovens øvrige bestemmelser, ligesom enkelte af disse er ajourført under hensyntagen til ændringer inden for andre områder af lovgivningen. Til slut bemyndiges landbrugsministeren til at lade lov nr. 145 af 28. april 1931 om jagten optrykke og bekendtgøre med de ændringer, der følger af den her omhandlede lov, § 5 i lov nr. 286 af 18. juni 1951 om ændring af reglerne om fortabelse af rettigheder som følge af straf og § 12, stk. 2, i lov nr. 241 af 7. juni 1952 om brug af visse ejendomme og boliger på landet.

Lovforslaget, der under udvalgsbehandlingen kun undergik mindre ændringer, opnåede tilslutning fra samtlige partier i folketinget, idet et tilsagn fra landbrugsministeren om snarest efter lovforslagets vedtagelse at nedsætte en kommission med den opgave mest muligt at søge fremmet en revision af jagtloven også med henblik på mulighederne for en koordinering af de nordiske landes fredningsbestemmelser blev taget til efterretning af udvalget.