Ved bestemmelser i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen er det fastslået, at lærerhøjskolen er statens højskole for den videre uddannelse af folkeskolens lærere. Den nærmere ordning af lærerhøjskolens virksomhed er imidlertid i loven henskudt til fastlæggelse i en af undervisningsministeren udfærdiget bekendtgørelse efter indstilling af et med henblik herpå nedsat særligt udvalg.
Dette udvalg, der nedsattes i 1955, har under sit arbejde afgivet en række indstillinger til undervisningsministeriet.
1 1957 fremsattes forslag om oprettelse af faste lærestole, hvilket forslag tiltrådtes af udvalget vedrørende den matematisk-naturvidenskabelige uddannelse m. v., der foreslog stillingerne normeret og betegnet som professorater. Ved lov nr. 5 af 7. juni 1958 om normering og klassificering af statstjenestemandsstillinger og senere normeringslove er der i alt oprettet 12 professorater og 12 afdelingslederstillinger.
I 1960 fremsendte lærerhøjskoleudvalget indstilling til undervisningsministeriet om udfærdigelse af en kgl. anordning om lærerhøjskolen. Som følge af den stedfundne udvikling inden for den videnskabelige pædagogiske forskning og inden for undervisningen på lærerhøjskolen foreslog udvalget, at lærerhøjskolen fik status som højere læreanstalt, og herunder at der blev givet lærerhøjskolen ret til at tildele videnskabelige grader. Udvalget udformede et udkast til en kgl. anordning, der ved stedfundne forhandlinger blev tiltrådt af universiteterne.
Som begrundelse for lovforslagets sene fremsættelse anførte ministeren ved fremsættelsen, at man i undervisningsministeriet oprindelig i overensstemmelse med udvalgets indstilling og i henhold til forannævnte lovbestemmelse havde tænkt sig at gennemføre retningslinjerne for Danmarks lærerhøjskoles virksomhed ved en kgl. anordning. Imidlertid var der ved behandlingen i regeringen opstået tvivl om, hvorvidt det ikke ville være det rigtigste at tilvejebringe en særlig lovhjemmel, på hvilken de arbejdsopgaver, Danmarks lærerhøjskole i fremtiden tager op, kan bygge.
Undervisningsministeren fandt det derfor rettest at fremsætte nærværende lovforslag.
Lovforslagets § 1 havde følgende ordlyd:
„Danmarks lærerhøjskole er statens højere læreanstalt for videre uddannelse af folkeskolens lærere.
Lærerhøjskolen har til opgave at give videregående undervisning til folkeskolens og seminariernes lærere samt andre med dem fagligt ligestillede samt at udvikle og nyttiggøre den videnskabelige forskning med særligt henblik på skolens tarv."
I §§ 2 og 3 fastsættes, at højskolen som hidtil står under overtilsyn af undervisningsministeriet, og at den ledes af en rektor.
Som følge af oprettelsen af professorater foreslås det, at den hidtidige tjenestemandsstilling som rektor for Danmarks lærerhøjskole nedlægges ved ledighed, og at rektor fremtidig udnævnes ved kgl. resolution efter tilsvarende regler som ved andre højere læreanstalter.
Det foreslås endvidere, at der til hjælp for rektor ved kgl. resolution ansættes en prorektor, der vælges for 1 år ad gangen.
De nærmere regler om lærerhøjskolens styrelse og virksomhed, om besættelse af lærerstillinger samt om tildeling af videnskabelige grader skal iflg. § 4 fastsættes ved kgl. anordning.
§ 5 indeholder visse overgangsbestemmelser.
Lovforslaget fik i folketinget en velvillig modtagelse af alle partiers ordførere med undtagelse af Bækgaard (Uafh.), der fandt, at det ville medføre en uheldig sammenblanding af videnskabeligt og praktisk arbejde.
Det udvalg, hvortil lovforslaget henvistes, tilendebragte ikke sit arbejde.