Ved loven bemyndiges fiskeriministeren til at fastsætte de nærmere regler for Danmarks fiskeriterritorium i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i den i London den 9. marts 1964 indgåede konvention.

Ved denne konvention, om hvis indhold der i øvrigt henvises til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af fiskerikonventionen af 9. marts 1964, jfr. side 502, indrømmer de kontraherende stater hinanden ret til en udvidelse af deres fiskeriterritorium indtil 12 sømil regnet fra basislinjen for det ydre territorialfarvand.

I henhold til konventionen skal der gives andre kontraherende parters fiskere ret til i en nærmere aftalt overgangsperiode at kunne fortsætte traditionelt fiskeri i området mellem 3 og 6 sømil. Det vil derfor være nødvendigt at give disse lande adgang til at anmelde sådanne rettigheder og til forhandling herom, forinden en eventuel udvidelse af fiskeriterritoriet føres ud i livet.

Der vil endvidere som nævnt i konventionen kunne træffes særordninger bl. a. for Skagerrak og Kattegat, hvorfor det vil være naturligt, at der optages forhandlinger herom med Norge og Sverige.

Ved fremsættelsen af lovforslaget erklærede fiskeriministeren, at det var regeringens hensigt først at anvende bemyndigelsen, efter at den havde forhandlet med repræsentanter for folketinget, og at bemyndigelsen ikke ville blive anvendt uden efter nær kontakt med det danske fiskerierhverv.

Ved 1. behandling, hvor lovforslaget fik tilslutning fra alle partier, gav fiskeriministeren tilsagn om, at regeringen ikke ville anvende bemyndigelsen før efter forhandlinger med de to hovedorganisationer Vestjysk Fiskeriforening og Dansk Fiskeriforening, og ej heller før sagen havde været forelagt det udenrigspolitiske nævn.

Lovforslaget gik uden udvalgsbehandling til 2. behandling og vedtoges uden ændringer enstemmigt ved 3. behandling.