L 86 Lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere.

Af: Landbrugsminister Niels Anker Kofoed (V)
Samling: 1984-85
Status: Stadfæstet
Lov nr. 150 af 17-04-1985
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Loven er en revision af loven om udlån til yngre jordbrugere.

Denne lov, der har været gældende siden 1967, har til formål at fremme generationsskiftet i jordbruget. Staten kan yde ca. 20-årige kurstabslån og etableringstilskud til førstegangsetablerende jordbrugere under 40 år, der har det grønne bevis og tager jordbrug som hovederhverv.

Ifølge nærværende lov overføres långivning til DLR, som er indstillet på at indgå en aftale om at yde 20-årige kontantlån i fondens almindelige serier. Statsstøtten omlægges til statsgaranti og betaling af de første 10 terminsydelser på lånet.

Den hidtidige lov byggede stadig på ejendommens værdi som normalprioriteret og nominelle prioriteter.

Dette princip er nu ved anden realkredit og de offentlige vurderinger m.m. blevet afløst af kontantprincippet, som efter loven også skal gælde for yngre jordbrugere-støtteordningen.

Endvidere ophæves kursudligningsreglerne for lånudmålingen, da de ikke er tidssvarende.

I stedet indføres en lånudmåling, der giver noget nær samme likviditetstilførsel til en jordbruger, som den hidtidige ordning, men muliggør en mere fleksibel regulering af lånets størrelse i forhold til det nuværende markedsrenteniveau.

Det væsentlige element i den hidtidige ordning, at jordbrugeren sikres en vis likviditetstilførsel, når han etablerer sig, og derefter i de første 5 år er fritaget for ydelser på lånet, opretholdes i loven.

Efter den hidtidige ordning kan den enkelte jordbruger kun opnå støtte én gang, selv om støtten ikke når op på ordningens maksimum. Der gælder dog den undtagelse, at der under visse betingelser kan ydes støtte til erhvervelser af anparter af en bedrift, men denne støtte beregnes forholdsmæssigt. Anpartsvist køb af en hel bedrift kan derfor, hvad enten købet er fordelt på to eller flere, ikke berettige til højere samlet støtte end støtten til én købers erhvervelse af hele bedriften.

På begge de nævnte punkter indeholder den ny lov en lempelse. Det bestemmes således, at låntageren i tilfælde, hvor lånet ligger under maksimum, i 7 år efter overtagelsen kan opnå et eller flere tillægslån inden for det resterende maksimum til køb af tillægsjord eller anden ejendom til sammenlægning eller samdrift eller til køb af ny ejendom efter afhændelse af den belånte. I sidstnævnte tilfælde kan det tidligere lån samtidig overføres til den nye bedrift.

Endvidere bestemmes, at der ved flere jordbrugeres fælles køb af en bedrift, hvis handelsværdi ligger over den for eneerhververe gældende maksimale støtteberettigede handelsværdi, kan fås et højere lån efter en skala op til 5 anpartserhververe, der kan få et samlet lån på 3,6 gange lånet til en eneerhverver. Er der f.eks. tale om 2 søskende eller et ægtepar, der køber en sådan ejendom med f.eks. en halvpart til hver og i øvrigt alle opfylder lovens betingelser, kan det fælles lån overstige lånet til en eneerhverver med 80 pct.

Under udvalgsbehandlingen blev der konstateret flertal for, at væksthusgartnerier og planteskoler kan komme i betragtning ved udmåling af støtte. Dette resulterede i, at landbrugsministeren i betænkningen stillede ændringsforslag, der tilgodeså dette.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 75 stemmer (KF, V, RV, CD og KrF) mod 72 (S, SF, FP og og VS).
Partiernes ordførere
Henning Nielsen (S), Jens Peter Rønholt (KF), Ivar Hansen (V), Steen Gade (SF), Addi Andersen (CD), Hans Larsen-Ledet (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Kristen Poulsgaard (FP)