B 60 Forslag til folketingsbeslutning om øget troværdighed og gennemsigtighed vedrørende lægekonsulenternes virksomhed.

Samling: 1997-98 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. beh henvist til Socialudvalget (SOU).

Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at tage initiativ til at øge troværdigheden og gennemsigtigheden for lægekonsulenters virksomhed, når de medvirker til afgørelser om pension m.v. Forslagsstillerne opfordrede bl.a. til at gennemføre regler om, at konsulenternes navne skulle være offentligt tilgængelige, og at visse forvaltningsretlige regler skulle gælde for konsulenternes virksomhed.

I bemærkningerne til beslutningsforslaget anførte forslagsstillerne, at det har vist sig, at det er svært at få indsigt i lægekonsulenternes virke, herunder i de udtalelser, som i mange tilfælde er udslaggivende i sager om erstatningskrav for personskader, ulykkesforsikring, arbejdsskader og førtidspension.
Partiernes ordførere
Inger Bierbaum (S), Erik Larsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Villy Søvndal (SF), Tom Behnke (FP), Bruno Jerup (EL) og Vibeke Kiil (CD)