L 143 A Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om folkeskolen og lov om kommunalindsats for unge under 25 år.

(Implementering af dele af »Aftale om flere unge i fritidsjob«).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Samling: 2024-25
Status: Stadfæstet
L 143 A

Lovforslaget implementerer en aftale, som regeringen og Folketingets partier indgik i september 2024 om flere unge i fritidsjob.

Lovforslaget giver mulighed for at vejlede 13-17-årige om fritidsjob i den kommunale ungeindsats, udvider arbejdstidsreglerne for unge i alderen 15-17 år, der er færdige med grundskole eller lignende, og fremrykker datoen for afslutningen af undervisningspligten.

Lovforslaget var en del af lovforslag L 143, som ved 2. behandling blev opdelt i 2 lovforslag: L 143 A og L 143 B.

Vedtaget For stemte 107 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, EL, DF, RV, ALT, BP, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG)) imod stemte 0 hverken for eller imod stemte 0