L 180 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og forskellige andre love.

(Skærpelse af udvisningsreglerne samt indarbejdelse af reglerne om udvisning af udlændinge omfattet af EU-reglerne m.v.).

Af: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S)
Samling: 2024-25
Status: 3. behandlet/vedtaget
Lovforslaget afskaffer den såkaldte trappestigeordning i udlændingeloven. Med lovforslaget vil en udlænding således altid kunne udvises ved idømmelse af ubetinget fængselsstraf uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark og længden af den idømt straf, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Herudover ændres reglerne om indrejseforbud, således at alle udlændinge, der udvises på baggrund af en ubetinget fængselsstraf, meddeles et indrejseforbud af minimum 6 års varighed.

Endelig indebærer lovforslaget, at EU-opholdsdirektivets regler indarbejdes i udlændingeloven, og der foretages en række justeringer af bl.a. teknisk og sproglig karakter.
Vedtaget For stemte 87 (S, V, DD, SF, LA, M, KF, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG), Jeppe Søe (UFG)) imod stemte 10 (EL, RV, ALT) hverken for eller imod stemte 5 (DF, BP)
Partiernes ordførere
Frederik Vad (S), Hans Andersen (V), Mads Olsen (SF), Betina Kastbjerg (DD), Sólbjørg Jakobsen (LA), Mohammad Rona (M), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Søren Søndergaard (EL), Mikkel Bjørn (DF), Zenia Stampe (RV) og Helene Brydensholt (ALT)